Kristenliv i Strand 1899

Biskop Heuch

 

J. C. Heuch var en markert biskop på Sør- og Vestlandet på slutten av 1800 tallet og litt inn på 1900 tallet.

Noen av hans beretninger fra hans visitaser er gitt ut i bokform. I 1899 var han på besøk i Strand kommune. Han ble ikke særlig oppløftet av det han møtte av kristenliv:

Sløv og likegyldig

”Denne Menighed(Strand) er, uagtet den ligger omgivet af meget intersserede Menigheder, saa sløv og ligegyldig som nogene i Stiftet. Det mærkes øieblikkeligt.

Visitasmødet, som paa disse Kanter stadig pleier aa være meget tallrigt, saa det ofte er vanskeligt at skaffe de Mødende Plads, bestod i Strand af 3 Medhjælpere og Kirkeværgen; ikke en af Indremissionsstyrets eller Skolestyrets Mænd havde indfundet sig; de 3 Medhjælpere vare aabenbart ikke tilsinds at gaa ind paa nogen Diskussion, og dette Møde, som pleier at vare mange Timer, var i Strand tilendebragt på mindre end en.

Elendig frammøte

Da jeg bad Medhjælperne opmuntre Folket til at komme i Kirke ialfald de Eftermiddag, jeg holdt Menighedsmøde, svarede Samtlige, at hvis jeg vilde se et Menneske i Kirken, maatte jeg holde Mødet i umiddelbar Forbindelse med Prædikenen om Formiddagen; for til Middag vilde hver Eneste hjem og ikke vende tilbake.

I alle Stiftets 100 Menigheder har det aldrig hændt mig, at jeg har faaet sligt Svar. Deltagelsen i Visitasen var da her ogsaa elendig. Den Dag, jeg forrettede, var der maaske 70 Mennesker tilstede; da Presten havde Tjenesten, formentlig 30 voxne og gabnske faa af de mødepliktuge Konfirmerede. Børnene alene mødte ogsaa her talrig.

Ukirkelige Strand

De kirkelige Forhold har alttid været daarlige i Strand, men aldrig som nu. Det er, som man ikke mer kan finde Menigheden. Det er ikke den nuværende Prest Skyld. Sogneprest Skaar er en meget virksom, kjærlig og from Mand, hvis Begavelse i ethvert Fald ikke er ringere end flere af hans Nabopresters, som med Lethed samle sine Menigheder om sig.

Derimod antager jeg, at den Uvillie, som denne Menighed i Aarrekker har havt til sine Prester, danner Grundlaget for den Ukirkelighed, hvoraf et tiltagende Fabrikliv med deraf følgende socialistiske Impulser formaar at frembringe en ligefrem religiøs Indiferentisme, som ellers er ukjendt paa disse Kanter.

Se til Rennesø!

Men sikkert er det, at Strand ligger som en afsveden Flæk i en blomstrende Have. At reise tversover Fjorden til Rennesø er som at komme til en anden Jord.”